Fejrer bryllupsdag: Så god er Frederik til at forkæle Mary
Kronprinsparret har fredag været gift i 17 år og helt fra start har kronprins Frederik været god til at forkæle sin elskede Mary med de helt rette gaver.
Flere gange har kronprinsen foræret kronprinsessen smukke og værdifulde smykker, der viser, at han gør sig umage med at finde noget helt særligt til sin hustru.
Se de mange flotte smykker, som kronprins Frederik har givet til kronprinsesse Mary i galleriet over artiklen - tryk oppe i højre hjørne for at se hele billedteksten
Meget personlige
Smykkerne er af høj kvalitet og altid meget personlige.
Blandt andet er en af Frederiks gaver et unikt armbånd med små guldrelieffer af kronprinsparrets fire børn samt parrets fællesmonogram på en baggrund af sort emalje.
Fejrede bryllupsdag
Kronprinsesse Mary bar armbåndet første gang på tredjedagen af et officielt besøg i Polen i 2014.
Netop den dag kunne parret fejre 10-års bryllupsdag.
Armbåndet er ligesom medaljonen lavet af den danske guldsmed Ragnar R. Jørgensen.
Da BILLED-BLADETs spurgte, om armbåndet var en bryllupsdagsgave fra kronprinsen, svarede kronprinsesse Mary med et sødt og underfundigt smil: – Det kunne godt være.
Kærlighedsgaverne fra kronprins Frederik holder hele livet og vil helt sikkert altid have en helt særlig plads i kronprinsessens hjerte.