Det havde ingen set komme: Kronprinsfamilien overraskede stort
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
De omkring 150 mennesker, der var mødt op på slotspladsen foran Fredensborg Slot for at få et glimt af den kongelige familie i forbindelse med prins Christians konfirmation fik sig en dejlig overraskelse overmiddag, da den kirkelige ceremoni var veloverstået.
For klokken 12.30 dukkede lige pludselig kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt deres fire børn op foran Kancellihuset og vinkede til alle.
Stor jubel
Det vakte enorm jubel og glæde hos de fremmødte, hvoraf flere havde stået og ventet i den isnende kulde i længere tid.
"Hvor er I søde!" og "tillykke", lød det blandt andet fra både voksne og unge til kronprinsfamilien.
Kærlige forældre
Efter de sidste vink spadserede kronprinsfamilien hen til Kancellihuset, hvor de derefter var klar til den private fejring med familie og venner.
Og endnu engang kunne man se, hvor kærlige forældre kronprinsparret er, da kronprinsesse Mary på vej ind holdt om både prins Vincent og prinsesse Josephine.