17. maj. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Ghita Nørby vender tilbage i elsket rolle

Ghita Nørby
Ghita Nørby
Foto: Thomas Laursen
Ghita Nørby er med på rollelisten, når der næste år er premiere på "RIGET EXODUS".

”Riget” var et hit, da serien blev sendt i 1994 og 1997, og der var også mange, der blev glade, da det i december kom frem, at Lars Von Trier var i gang med endnu en sæson.

Optagelserne til ”RIGET EXODUS” er i fuld gang, og mandag er der sat navne på de første medvirkende.

Ghita Nørby: Lars er et geni

Der er flere skuespillere, som vender tilbage i deres gamle roller. Blandt andre Ghita Nørby, som igen skal spille Rigmor Mortensen.

I de første sæsoner var hun narkoselæge, men i ”RIGET EXODUS” er hun nu patient på det hospital, som hun selv regerede på i en menneskealder.

Meget er sket for Rigmor Mortensen, siden seerne sidst så hende, og nu bruger hun tiden på at hjemsøge elevatorerne på hospitalet…

"At være med i Lars von Triers første “Riget“ var for mig en livsoplevelse og en dybt lærerig periode i mit liv. For mig som skuespiller og menneske, var mødet med Lars en arbejdets fornyelse, som jeg har båret med mig hele livet. At være inde i Lars von Triers synsfelt, hans kameraøje, er en ubeskrivelig glæde. Da der så kom en besked om, at vi skulle afslutte “ Riget “, og at Rigmor, altså mig Ghita, skulle være med igen, fordi jeg jo er en af de overlevende, så kunne jeg ikke blive mere glad i hjertet. Det hold af filmmennesker som produktionen har samlet, er gaver hver især. Lars von Trier er et geni. Sådan ser jeg på “Rigets“ historie,” siger 86-årige Ghita Nørby i en pressemeddelelse.

Optagelserne til ”RIGET EXODUS” står på frem til sommer, og tredje sæson af successerien kan ses i 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/ghita_2.jpg
Ghita Nørby og Lars Von Trier
Foto: Henrik Ohsten

Læs mere om: