Læs også
Ændring fra kongehuset: Frederik er ved dronningens side til vigtigt møde
Da dronning Margrethe i dag tog imod en fornem gæst på Amalienborg, var kronprins Frederik ved hendes side.
Margrethe og Frederik sørgede sammen for, at USA’s udenrigsminister Antony Blinken følte sig rigtig godt tilpas, da han trådte ind i Riddersalen i Christian IX’s Palæ præcis klokken 10.25.
Kronprins Frederik var mand for at få Blinken samt dronningen og den danske udenrigsminister Jeppe Kofod til at stille op til en kort fotosession.
Herefter gik de to udenrigsministre samt dronningen og kronprinsen ind til et uformelt og sikkert hyggeligt møde.
Og mon ikke de fire blandt andet talte lidt om Grønland, som betyder så meget rent strategisk for USA.