Dennis Knudsen sælger ud af hjemmet
I forbindelse med flytningen til sin nye 1. sals lejlighed i den mondæne del af Sydhavnen i København, har Dennis Knudsen fået ryddet op.
- Der er en masse ting, jeg ikke har brug for i den nye lejlighed, og dem sælger jeg nu ud af, forklarer Dennis Knudsen.
Private ting
- Det er er både private ting fra lejligheden og en masse produkter fra salonen, fortæller Dennis Knudsen, der har en travl tid.
Udover arbejdet med salonen og flytningen, er han nemlig ved at gøre klar til at rejse til USA med sin søn Lucas, der fylder to år den 17. juni.
Der skal de hente lillebror Noah, der efter planen kommer til verden 2. juni ved kejsersnit.
Det bliver fantastisk
- Det bliver så fantastisk!
- Jeg glæder mig vildt til at møde min søn nummer to, jubler Dennis Knudsen.
- Det er spoændende om han ligner sin storebror, funderer den stolte far, der har givet tilladelse til, at BILLED-BLADET bringer fotos fra hans instagram.