Læs også
Sådan blev dronning Letizia fejret på mors dag
Dronning Letizia og kong Felipe gæstede onsdag turisme-messen FITUR 2021 i Madrid.
Kongeparret besøgte flere messe-stande og så desuden forskelligt underholdning på messens showområde.
Dronning Letizia havde valgt en iøjnefaldende, hvid buksedragt med store flæser på overdelen.
Dertil bar hun et smalt, sort bælte, sorte stiletter og en sort taske med slangeskindsdetalje fra Nina Ricci samt en enkelt markant guldring på den ene pegefinger.
Buksedragten, som vi ikke har set dronningen bære tidligere, er ifølge modebloggen New My Royals skabt af designeren Inés Domecq, der tilhører den spanske adel.
Hun giftede sig i 2008 med Javier Martínez de Irujo, søn af hertugen af Aliaga, Alfonso Martínez de Irujo og barnebarn af hertuginden af Alba.