28. maj. 2021
Af Lene Skriver Bak
Barack Obama-favorit udkommer på dansk
Barack Obama.
Arkivfoto: Mega
Barack Obama har delt sine yndlingsbøger fra 2020 og nu udkommer en af dem på dansk.
Præsident Barack Obama vil gerne dele sin glæde ved gode bøger.
Derfor har han delt en liste med 17 bøger, der udkom i 2020, som han vil anbefale andre at læse.
Den ene af titlerne er "The Vanishing Half" af Brit Bennett, som nu udkommer på dansk under titlen "Det der skiller os".
- Jeg håber, I vil nyde at læse disse (bøger, red.) lige så meget, som jeg har gjort, skriver Barack Obama på instagram til opslaget, hvor han afslører sine 2020-favoritter.