Historisk dag i vente: Her er programmet
Det bliver en fantastisk og meget historisk dag, når dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og barnebarnet prins Christian deltager i festlighederne i forbindelse med Genforeningen, der skulle have været fejret sidste år.
Der var det nemlig 100 år siden kong Christian X, prins Christians tipoldefar, på sin hvide hest red over grænsen som symbol på, at Nordslesvig igen var blevet en del af Danmark.
Den 13. juni gentager dronningen, kronprins Frederik og prins Christian den historiske begivenhed, når de sammen i karet kører over den gamle grænse syd for Kolding, præcis samme sted, hvor konge Christian 10. red over, fulgt af sine sønner, kronprins Frederik og prins Knud.
Også kronprins Frederik ser frem til dagen i det Sønderjyske og den historiske begivenhed. Det fortalte kronprinsen selv, da han 4. maj holdt tale ved Lysfesten på Hederslev Kaserne i anledning af befrielsen og dér sammenlignede kronprinsen de to historiske begivenheder.
- Når jeg står her i aften i Haderslev, kommer jeg også for en stund til at tænke på, at det var den samme form for euforiske stemning, som min oldefar kong Christian den 10., oplevede, da han den 10. juli 1920 red over den gamle grænse ved Kongeåren, sagde kronprinsen og understregede derefter, at han selv glæder sig meget til at markere 100 året for Genforeningen, som kronprinsen altså oplever sammen med sin mor, dronning Margrethe og sin ældste søn, prins Christian.
Du kan læse hele kongehusets pressemeddelelse om den historiske dag HER.