Wow, så flot! Det her kan kun kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary er et internationalt stil-ikon, der både imponerer med sine elegante look ved store fejringer, på den røde løber og nu også på fodboldbanen.
Det kan man se i en ny video fra Mary Fonden, hvor kronprinsesse Mary har fundet utrolig chikt træningstøj frem til en runde fodbold-jonglering.
Også denne gang skriver udenlandske modeblog detaljeret om hver en detalje i hendes outfit.
Klar til fest
I videoen har kronprinsessen godt styr på bolden iført Dannebrogs farver med hvide sneakers, en hvid bluse, en flot rød blazer, der ifølge Newmyroyals, er fra Alexander McQueen og mørke bukser.
Og her deler hun det glade budskab, at Mary Fonden i anledning af det kommende europamesterskab i fodbold sammen med DR, DBU og Østifterne udlover hele 150 fest-kasser til de mest festlige og inkluderende fællesskaber.
Det kunne f.eks være en boligforening, beboerne på en villavej eller den lokale fritidsklub, der inviterer til Fantastisk Fodboldfest, skriver Mary Fonden til videoen på Instagram.
Har gjort det før
Kronprinsessen har tidligere vist, hvor sej hun er til at jonglere en bold i et flot look, dengang endda i stiletter, som du kan se her:
- Inden længe skal vi stå sammen om at bakke op om vores landshold, når der skal kæmpes for guldet her i Parken. Efter en tid med social afstand er der lige det, mange af os har brug for: At mødes med hinanden og være sammen om at være spændte, heppe på og hylde vores landshold, siger kronprinsesse Mary i den nye video, der er optaget i Parken.
- Vi har allesammen brug for at være en del af et fællesskab. Og en ting, der virkelig kan samle os er, når vi står sammen om at heppe i rød-hvide farver. Derfor inviterer vi alle med til Fantastiske Fodboldfester. Jeg håber, at festerne vil være med til at sætte skub i de fællesskaber, som har så stor betydning for os alle, og som vi gerne vil være en del af. Jeg glæder mig i hvert fald til at være med, fortsætter Mary veloplagt.
Du kan læse mere om Fantastiske Fodboldfester ved at trykke her
Lad os heppe sammen
"Vi har allesammen brug for at være en del af et fællesskab. Og en ting, der virkelig kan samle os er, når vi står sammen om at heppe i rød-hvide farver."
- H.K.H. Kronprinsessen
Lørdag d. 12. juni sparkes EM i gang, når Danmark møder Finland. Det er en oplagt mulighed for at samles og komme tættere på hinanden i vores lokale fællesskaber.
Gå sammen i din boligforening, på din villavej eller i den lokale fritidsklub og inviter til Fantastisk Fodboldfest - og giv fællesskabet et velfortjent løft, som måske holder ved, efter den sidste kamp er fløjtet af! ⚽?
Sammen med DR, DBU og Østifterne udlover vi 150 fest-kasser til de mest festlige og inkluderende fællesskaber.
Læs mere om Fantastiske Fodboldfester her:
? https://www.dr.dk/om-dr/medvirkende-og-publikum/styrk-dit-lokale-faelles...
Husk at passe på hinanden og overholde gældende retningslinjer og restriktioner ift. Covid-19 ❤️" skriver Mary Fonden til det seje opslag på deres Instagram.