2. jun. 2021
Af Majken Munk

Martin Jensen stolt: Har fået overrakt flot hæder

Martin Jensen
Martin Jensen
Foto: Hanne Juul
Den verdenskendte dj og ”X Factor”-dommer i seneste sæson blev tirsdag begavet med noget helt særligt.

Selv om Martin Jensen klinger meget dansk, er navnet kendt langt ud over den danske grænse.

Dj’en har siden sit store gennembrud med ”Solo Dance” for mere end en håndfuld år siden haft stor succes.

Det blev han hyldet for tirsdag.

Milliarder af streams

Med et bagkatalog med hits som ”Miracles” og ”Nobody”, er der garant for mange lyttere.

Martin Jensen fik tirsdag overrakt en indrammet plakat, der afslørede noget af en milepæl i hans karriere.

På streamingtjenesten Spotify har han rundet to milliarder streams på sine sange. Det afslørede han med et billede på sin Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Så stolt

Milepælen med de to milliarder streams er noget, Martin Jensen er stolt af.

”Jeg er så stolt af mit hold og hvad vi har opnået! 2.000.000.000 streams kun på Spotify. Tak for al jeres støtte!,” skriver Martin Jensen til billedet.

Det seneste år har Martin Jensen spædet dj-karrieren op med en rolle som dommer i ”X Factor”.

Nu hvor verden begynder at åbne mere op, kan Martin Jensen vende tilbage til at spille rundt omkring ude i verden.

Læs mere om: