2. jun. 2021
Af Marianne Singer

Lige nu: Lille Lucca tog imod stilfuld kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary. Indsat: Kronprinsessen får blomster af Lucca. 
Kronprinsesse Mary. Indsat: Kronprinsessen får blomster af Lucca.
Foto: Hanne Juul
En smuk og smilende kronprinsesse Mary indtog onsdag eftermiddag den røde løber i Herlev.

Lucca på syv år stod klar med den fineste blomsterbuket, da kronprinsesse Mary onsdag kl. 13.30 ankom til Herlev Hospital.

Iklædt et fornemt look var kronprinsessen derefter klar til at indvie Herlev og Gentofte Hospitals nye Akuthus og Kvinde-Barn-Center.

Med det nye Akuthus og Kvinde- Barn-Center udvider Herlev Hospital med i alt 56.000 m2.

Bygningerne skaber en moderne og imødekommende ramme for patienter, pårørende og personale, og indeholder bl.a. knap 300 enestuer, en stor fælles akutmodtagelse og grønne omgivelser.

Med til modtagelsen af den kongelige gæst var også sundhedsminister Magnus Heunicke, hospitalsdirektør Anne Jastrup, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen.

https://imgix.billedbladet.dk/_han0319_1.jpg
Kronprinsesse Mary fik blomster af Lucca.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: