5. jun. 2021
Af Karina Didriksen

Paprika Steen stolt af sønnen: Det laver han nu

Paprika Steen med sønnen Otto og hans kæreste Filippa.
Paprika Steen med sønnen Otto og hans kæreste Filippa.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Paprika Steen fulgtes med sønnen Otto og hans kæreste Filippa til gallapremieren på "Marco effekten".

Paprika Steen er en stolt mor til sønnen Otto på 20 år, som hun har med eksmanden Mikael Rieks.

Han har tidligere lavet lidt skuespil, men nu har han valgt at gå i en hel anden retning.

- Jeg er ved at uddanne mig til kok på restaurant Le Lac på Nansensgade i København, fortalte Otto, da han var til gallapremiere på filmen ”Marco effekten”.

Sønnen har travlt

Otto fulgtes med sin kæreste Filippa og sin mor, Paprika Steen, til premieren i Imperial-biografen.

https://imgix.billedbladet.dk/20210526_han7841x.jpg
Foto: Hanne Juul

Den 56-årige skuespiller roser sin søn, som nu har så travlt, at han ikke har ret meget tid til at være sammen med sin mor.

- Otto bor sammen med sin kæreste og arbejder hele tiden, så jeg ser ham aldrig mere. Men det er dejligt, for han trives og er glad og er i et godt parforhold, lød det med et smil fra Paprika Steen, som også har gang i sit eget projekt.

- Jeg skal i gang med at instruere en ny film. Den handler om en forældregruppe til en femteklasse.

Læs mere om: