10. jun. 2021
Af Stine Ramlyng

Jesper Vollmer håbefuld efter blodpropper: Alt bliver godt igen

Jesper Vollmer.
Jesper Vollmer.
Foto: Kaspar Wenstrup
Jesper Vollmer har det allerede langt bedre og tror på, at det hele nok skal blive godt igen, efter at han sidste tirsdag blev ramt af to blodpropper i hjernen.

Han har gjort det før, og nu er kok og foredragsholder Jesper Vollmer klar til at gøre det igen.

I 2015 ramte en stor bølge tv-kokken under en familieferie i Thailand og brækkede ulykkeligvis nakken på Jesper Vollmer. Det har betydet års genoptræning og yderligere operationer, fordi - blandt andet - førligheden i hånden haltede bagefter.

Jesper Vollmer: Der er fysisk fremgang

I nogle opdateringer til sine godt 55.000 følgere skriver Jesper Vollmer, at han allerede har det bedre både på talen, og at der også er lidt fysisk fremgang at spore ovenpå tirsdagens drama. Han fastslår samtidig, at "det NOK skal blive godt igen".

Jesper Vollmer har også lavet en lille video, hvor man ser ham stege rødspætter og asparges, mens fruen, Annette Heick, er at se i baggrunden.

Til videoen skriver Jesper Vollmer, at selv om det var Annette, der lavede salaten, og hans "døde" hånd måske ikke er verdens bedste til at holde telefonen endnu, så lykkedes det da både at få lavet mad til hele familien OG at få filmet en video til instagram.

Han slutter håbefuldt med hashtagget #altblivergodt.

Se Jesper Vollmers opslag her.

Læs mere om Jesper Vollmers blodpropper i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden netop nu.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb23-forsider.jpg

Læs mere om: