Lyste op i sart rosa: Mary smuk i spansk design
Kronprinsesse Mary var meget passende skarp i et flot business-look, da hun torsdag deltog i Dansk Industris Verdensmålkonference i Industriens Hus i København.
Under konferencen, der handlede om, hvordan Danmark fremover vil arbejde med FN’s 17 verdensmål, holdt kronprinsessen en stærk åbningstale.
Feminint jakkesæt
I dagens anledning så kronprinsesse Mary utrolig chik ud i et velsiddende og feminint jakkesæt i sart rosa, der ifølge UFOnomore, er fra spanske Massimo Dutti.
Dertil bar hun sine favoritsko - høje pytonstiletter fra Gianvito Rossi og en rummelig håndtaske fra Chanel.
Vel ankommet til konferencen tog hun sine smarte Gucci briller på.
Dybt engageret
Siden 2015 har kronprinsessen været dybt engageret i arbejdet for udbredelsen og opnåelsen af verdensmålene – både i Danmark og i udlandet.
Sidste år holdt Kronprinsessen tale på Christiansborg ved den internationale konference ”A Decade of Action – 10 år tilbage”, som havde fokus på, hvilke handlinger, der skal til for at indfri FN's 17 verdensmål inden 2030.