12. jun. 2021
Af Majken Munk

Rasmus Seebach om familieforøgelse: Holger glæder sig

Rasmus Seebach
Rasmus Seebach
Foto: Birger Storm
Hjemme i privaten hos Rasmus Seebach, ser sønnen Holger meget frem til at blive storebror.

Fredag kunne Rasmus Seebach glæde sig over udgivelsen af sin single ”Så længe vi danser”.

Men for tiden er der også glæde i Seebach-hjemmet, fordi familien venter sig.

Det ser Rasmus Seebachs søn Holger på fire år også meget frem til.

Storebror glæder sig

Det var i slutningen af marts, at Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus kunne afsløre, at der er en familieforøgelse på vej.

Den kommende far til to glæder sig over, at Holger snart får en lillebror – og det samme gør storebror.

https://imgix.billedbladet.dk/20191103_lhl5697_1.jpg
Rasmus Seebach med kæresten Julie Teglhus og sønnen Holger i 2019.
Foto: Lars H. Laursen

- Vi glæder os helt sindssygt meget, og jeg er så glad og taknemmelig for at kunne give vores søn Holger en lillebror. Han glæder sig også rigtig meget. Det er bare for fedt, siger Rasmus Seebach til Ekstra Bladet.

Termin til sommer

Det kom som lidt af en overraskelse, da den elskede danske musiker afslørede, at han skulle være far igen.

Rasmus Seebach offentliggjorde det nemlig på sin 41-års fødselsdag.

”Den vildeste gave gemmer hun dog på lidt endnu. Og den er lige så meget til Holger, som får sig en lillebror til sommer,” skrev han til billedet af Julie Teglhus gravide mave.

Lillebror ventes at melde sin ankomst i løbet af sommeren i år.

Læs mere om: