Flot i H&M: Stilfuld Mary strålede i solen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det var en dejlig varm og solrig dag, da kronprinsesse Mary tog på kongelig opgave i det jyske onsdag formiddag.
I byen Rønde på det sydlige Djursland kastede hun kongelig glans over indvielsen af landets første nybyggede børne- og ungehospice Strandbakkehuset.
Florlet kjole
I dagens anledning var kronprinsesse Mary smuk og sommerlig klædt i en florlet kjole med blomsterprint fra H&M’s bæredygtige kollektion.
Den flotte kjole med lange ærmer, markante manchetter, asymmetrisk skørt og snører i halsen er kreeret i økologisk Mulberry-silke og kronprinsesse Mary har vist sig i den flere gange før.
Blandt andet i sensommeren 2019, da hun på på Københavns Rådhus var med til at lancere kampagnen Verdenstimen, arrangeret af Verdens Bedste Nyheder.
Samme slags kjole ejer også kronprinsesse Victoria:
Hjemlige rammer
Region Midtjylland og Den Selvejende Institution Hospice Djursland fik af Sundhedsministeriet til opgave at etablere det nye børne- og ungehospice på samme matrikel som Hospice Djursland, som er et hospice for voksne.
Familier kan have behov for et ophold i Strandbakkehuset undervejs i deres barns sygdomsforløb eller i forbindelse med livets afslutning.