18. jun. 2021
Af Malan Joensen

Meghans nye bog: Sådan går det med salget

Meghan
Meghan
Foto: Mega
Meghans nye børnebog "The Bench" nyder stor succes i USA.

Hertuginde Meghan udgav for nyligt børnebogen "The Bench", der med en række digte og smukke akvarelillustrationer af kunsteren Christian Robinson handler om forholdet mellem fædre og sønner.

På Meghan og Harrys officielle hjemmeside Archewell kan det nu afsløres, at bogen har solgt så godt i USA, at den er nået toppen som nr. 1 på New York Times' bestsellerliste over børnebøger.

"Tak for at støtte mig i dette særlige projekt," skriver Meghan blandt andet i forbindelse med den gode nyhed.

I Storbritannien sælger bogen ifølge avisen Mirror noget langsommere, men avisen skriver, at det ifølge Tom Tivan fra The Bookseller er normalt, at børnebøger ikke stryger til tops på bestsellerlisterne lige efter, de er udkommet.

Ifølge Amazon var "The Bench" torsdag nr. 88 på Amazon UK's liste over bedst sælgende børnebøger i Storbritannien, mens den fredag formiddag har taget et ordentligt hop op af listen til nr. 30.

Læs mere om: