Fantastisk holdbillede: Frederik, Christian, Nikolai og Felix er klar
Både det danske og det belgiske landshold får kongelig støtte til kampen i Parken i alle 90 minutter.
Kronprins Frederik har prins Christian samt prins Felix og prins Nikolai med til EM-gyser i Parken. Også kronprinsesse Mary står til at deltage.
Også Belgiens kong Philippe er i Parken.
Frederik og drengene laver holdbillede
Inden afgang til Parken stillede Danmarks kongelige profiler op til et holdbillede.
Det fine foto har kongehuset lagt op på Instagram.
Inde i Parken sidder de danske kongelige ganske tæt på Belgiens konge, som er stor fodboldfan.
Alle hepper på Christian Eriksen
Alt tyder på, at Danmark vinder heppekampen oppe på tilskuerpladserne.
Der er 25.000 tilskuere i Parken til kampen, og langt de fleste hepper på Danmark, mens alle uanset nationalitet hepper på hele Danmarks Christian Eriksen, der følger EM-gyseren fra sin stue på Rigshospitalet