Nu kysser og krammer de kongelige igen
Prinsesse Benedikte gik forrest og fandt sidste år hurtigt andre måder at hilse på, når hun sidste år var ude på mange af sine officielle pligter.
Prinsessen hilste ofte med hænderne samlet foran brystet på asiatisk manér og fulgte på den måde sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand og påpasselighed.
Og dronning Margrethe var én af de første kongelige i verden til, at vise sig offentligt med mundbind, ligesom sin søster prinsesse Benedikte - for at passe på sig selv og andre.
Men genåbningen af Danmark har nu også fået de to kongelige søstre til, at tage nye vaner i brug - eller genoptage gamle. Ihvertfald kunne man lørdag aften igen se den kongelige familie kysse, kramme og give hånd.
Dronningen Margrethe, 81, var én af de første, der blev vaccineret. Majestæten fik sin første Covid-19 vaccine 1. Nytårsdag og dronningen har først nu, hvor mere end halvdelen af danskerne er blevet vaccineret, smidt mundbind og de nye vaner med afstand.
Så der var kærlige kram og kindkys mellem de kongelige søstre, da de lørdag mødtes i Tivoli, hvor dronning Margrethe havde re-premiere på Pantomime-balletforstillingen, "Fyrtøjet". Her var gensynsglæden ikke til at tage fejl af.
Forinden havde prinsesse Benedikte ved ankomsten til Tivoli og Pantomime-teatret, også hilst på adskillige tilstedeværende på "gammeldags manér" ved at give håndtryk.
Således fik både Anne Marie Wessel Schlüter, Eva Klovborg og Frank Andersen solide håndtryk, mens søster, dronning Margrethe naturligvis fik et varmt og kærligt knus og kindkys.
Livet vender så småt tilbage.