Amalienborgs stærke hold: Se hvem der er tættest på Frederik og Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er kendt som et karismatisk powerpar, der gennem årene kun har fået mere travlt med kongelige opgaver, officielle rejser og vigtige møder.
Derfor er det også utrolig vigtigt for dem at have betroede medarbejdere omkring sig, der kan hjælpe og støtte dem i deres mange gøremål.
Mange af dem har været ansat i mellem 10 og 30 år.
Stærkt hold
I galleriet øverst i artiklen kan du se og læse om Frederik og Marys stærke hold på Amalienborg.
Udover de nævnte i galleriet hører også følgende medarbejdere til det faste team:
FONDSSEKRETÆRBODIL JENSEN
Bodil Jensen begyndte i august 1995 som overassistent ved kronprinsens hof og fik fem år senere stillingen som kontorfuldmægtig ved det, der nu var kronprinsparrets hof. Siden maj 2011 har Bodil været fondssekretær i Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, der støtter humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige, idrætslige, uddannelse, almennyttige og almenvelgørende formål.
KAMMERJOMFRU LISE MØLLER JENSEN
I godt otte år har Lise Møller Jensen arbejdet som kammerjomfru for kronprinsessen. Hun er den, der kommer tættet på kronprinsessens mere private gemakker, idet hun sørger for, at der er styr på kronprinsessens tøj og smykker. Lise kom i sin tid fra et job som dresser hos Linie 3 og har også tidligere arbejdet i teatermiljøet.
OLDFRUE LOUISE DØNNING
Blandt de nyest ansatte hos Frederik og Mary er oldfrue Louise Dønning, der startede i april sidste år. Hun beskriver sig på LinkedIn som erfaren inden for hotelområdet. Tidligere har hun blandt andet arbejdet som hotelchef på Falsled Kro, eventkoordinator på Holckenhavn Slot og senest salgs- og marketingchef på Nordsjællands Konferencecenter. En oldfrue har ansvaret for den daglige husholdning og dermed overopsynet.
Andre ansatte
Ud over de nævnte ansatte nævner kongehuset også på deres hjemmeside følgende personer, der er ansat hos kronprinsparret: Kontorfuldmægtig Christine Heinen, kronprinsens kammertjener Allan Hjorth Baunsgaard og hoffourer Rasmus Støttrup Østergaard, der leder en lang række servicefunktioner som betjening, kørsel, madlavning og rengøring.