Kronprinsesse Mary fik spændende gæster på Amalienborg
Kronprinsesse Mary har sammen med kronprins Frederik og parrets fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent fast privat base i Kancellihuset ved Fredensborg Slot i denne tid.
Kronprinsesse Mary på Amalienborg
Mary var dog i dag tilbage på Amalienborg i København i en helt speciel anledning.
Kronprinsessen modtog som protektor i dag bestyrelsesformand i Global Fashion Agenda Niels Eskildsen og organisationens nye og meget markante CEO Federica Marchionni, som fortalte om GFA’s prioriteter i arbejdet for at sikre en mere bæredygtig modeindustri.
Global Fashion Agenda sørger blandt andet for at arrangere Copenhagen Fashion Summit, der hvert år samler relevante internationale profiler, der sætter fokus på bæredygtighed i modebranchen.
Mary har været med længe
Kronprinsesse Mary har deltaget i Copenhagen Fashion Summit siden 2009, og hun har siden sat sit tydelige aftryk på begivenheden.