Hertuginde Meghans veninde Serena Williams måtte forlade London i tårer
Serena Williams, der er gode venner med hertuginde Meghan, er ude af dette års Wimbledon-turnering.
Den 39-årige amerikanske tennisspiller nåede ikke engang at spille sin første kamp i den prestigefyldte turnering færdig, før hun måtte forlade anlægget i London i tårer.
Hertuginde Meghans veninde kan dermed ikke gentage tidligere tiders succes på engelsk græs.
Serena Williams har vundet Wimbledon syv gange, senest i 2016.
I 2018 var hertuginde Meghan på plads på tilskuerrækkerne, da Serena Williams skulle forsøge at vinde endnu et mesterskab, men hertuginden måtte sammen med svigerinden, hertuginde Kate, se sin veninde stå som taber efter finalen.
Hertuginde Meghan har også offentligt støttet sin veninde, der naturligvis var blandt gæsterne til det romantiske forårsbryllup mellem prins Harry og Meghan, ved US Open i 2019.