Josefine Høgh og Brian Laudrup på tv: Så godt kender de hinanden
Josefine Høgh har igen selskab af Brian Laudrup i DRs EM-studie.
Præcis som til ottendelsfinalen mod Wales, sidder Brian Laudrup klar i DRs studie til et give sine ekspertvurderinger både før, under og efter den danske EM-kvartfinale mod Tjekkiet ved EM 2020, der på grund af coronapandemien afvikles i 2021.
Værtinden i EM-studiet er Josefine Høgh og de to kender faktisk hinanden særdeles godt.
Brian Laudrup har i en årrække arbejdet tæt sammen med Josefine Høghs far, Lars Høgh, der både er tidligere landsholdsmålmand og nuværende målmandstræner for det danske landshold.
I mere end 10 år drev Brian Laudrup og Lars Høgh sammen firmaet Laudrup & Høgh ProCamp, der havde som mål at få kærligheden og legen tilbage i spillet frem for at fokusere på resultater.
Sammen underviste de også på skolerne i Oure, der både rummer efterskole, gymnasium og højskole. Her var Josefine elev på idrætsefterskolen i 2005-2006.
Brian Laudrup har altså været en del af Josefine Høghs opvækst på anden vis en blot på landsholdet og i tv, som det er tilfældet for mange andre på 31-årige Josefines alder.
Brian Laudrup og hans familie er da også så tæt på familien Høgh, at han var blandt gæsterne ved Josefines romantiske og skønne bryllup med tv-værten Lasse Sjørslev i december 2019.
Se Brian Laudrup og familien til brylluppet i Kerteminde i galleriet øverst.
Med i EM-studiet er også EM-helten Flemming Poulsen og den tidligere landsholdspiller Lars Jacobsen.