8. jul. 2021
Af Marianne Singer

De danske kongelige i rød-hvide farver: Så du den seje detalje?

Kronprinsesse Mary på Wembley onsdag aften. 
Kronprinsesse Mary på Wembley onsdag aften.
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsparret og prins Christian, 15, viste deres enorme støtte til de danske fodbolddrenge iklædt Danmarks nationalfarver.

Ligesom ved tidligere EM-kampe viste kronprinsparret og prins Christian også onsdag aften på Wembley deres støtte på stærk symbolsk vis iklædt Dannebrogs farver.

Kronprinsesse Mary bar ligesom ved Danmarks EM-kampen mod Belgien den 17. juni også denne gang sin elegante røde Alexander McQueen-blazer kombineret med en hvid bluse.

https://imgix.billedbladet.dk/20210707-211227-l_30mb_1.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Sej detalje

Kronprins Frederik havde taget et tørklæde i Dannebrogs farver om halsen, mens prins Christian hyldede Christian Eriksen ved at bære Eriksens landsholdstrøje med nummer 10.

Christian Eriksen kollapsede under Danmarks første EM-kamp mod Finland, men fik heldigvis hurtig hjælp og er nu udskrevet fra hospitalet.

https://imgix.billedbladet.dk/20210707-211223-l_18mb_1ekstra.jpg
Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/20210707-211556-3_19mbnnj.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Prins Christian bar også landsholdstrøjen med nummer 10 under Danmarks EM-kamp mod Rusland i Parken den 21. juni.

Som en ekstra sej detalje var det kongelige trekløvers mundbind prydet med et Dannebrogsflag.

https://imgix.billedbladet.dk/20210707-200431-2_37mb.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: