Endelig genforenet: Prinsesse Estelle storhygger med Leonore
For første gang i over halvandet år viste prinsesse Estelle, 9, sig lørdag aften igen sammen med prinsesse Leonore, 7, i offentligheden.
De to charmerende kusiner fulgtes sammen med andre familiemedlemmer til en dejlig koncert med Lena Philipsson på Sollidens slott på Öland.
Se de søde nye billeder af prinsesse Estelle og prinsesse Leonore sammen med familien øverst i artiklen
Hyggeligt selskab
Mens prinsesse Leonore havde sine forældre, prinsesse Madeleine og Chris O'Neill, med sig, kom prinsesse Estelle sammen med sin far, prins Daniel.
Derudover var også pigernes bedsteforældre, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, del af det kongelige selskab.
God stemning
Det er også første gang, at der er billeder af Chris O'Neill i Sverige i mere end halvandet år.
Sammen nød den svenske kongefamilie det milde sommervejr og den gode musik.