14. jul. 2021
Af Marianne Singer

Carl Philip afsted alene: Derfor har Sofia aflyst

Prinsesse Sofia med lille Julian i barnevognen ved Carola-koncerten tirsdag aften. 
Prinsesse Sofia med lille Julian i barnevognen ved Carola-koncerten tirsdag aften.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Sofia valgte onsdag at melde fra til Victoriakoncerten af en helt særlig og sød grund.

Prins Carl Philip måtte onsdag eftermiddag tage til Victoriakoncerten uden sin hustru, prinsesse Sofia, ved sin side.

Hun skulle ellers, ifølge den kongelige kalender, have deltaget som gæst i aftenens store show i Borgholm slotsruin, der hylder kronprinsesse Victoria på hendes 44-års fødselsdag.

Fulgtes med Madeleine

I stedet fulgtes prins Carl Philip med sin søster, prinsesse Madeleine, og hendes mand Chris til koncerten.

https://imgix.billedbladet.dk/20210714-174241-1_45mb_0.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Der er en helt særlig grund til, at prinsesse Sofia har valgt at aflyse her til aften.

Hun er nybagt mor til prins Julian på knap fire måneder og har derfor valgt at blive hjemme på Sollidens slott og passe ham, ifølge Svensk Damtidning.

Hjemme hos Julian

"Med tanke på, at prins Julian stadig er så lille, har prinsesse Sofia valgt at blive på Solliden i aften og tage sig af barnet, lyder det fra det svenske hof til Svensk Damtidning.

Og hoffet kommunikationschef, Margareta Thorgren, tilføjer i en sms til bladet:

"Hun har stadig en lille baby, der bliver ammet, skriver hun.

Forældre til tre

Udover prins Julian er prinseparret også forælde til prins Alexander, 5, og prins Gabriel, 3, der også er sammen med deres mor i aften.

Tirsdag aften nød prins Carl Philip og prinsesse Sofia en koncert med Carola, hvor de havde prins Julian med i barnevogn.

https://imgix.billedbladet.dk/20210713-201605-6_50mb_0.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: