19. jul. 2021
Af Marianne Singer

Willem-Alexander overrasket over datters skolekammerat

Den hollandske kongefamilie under årets sommerfotografering fredag formiddag. 
Den hollandske kongefamilie under årets sommerfotografering fredag formiddag.
Foto: Mega
Kong Willem-Alexander blev overrasket over at høre, at hans datter, prinsesse Alexia, 16, skal gå i samme skole som spanske prinsesse Leonor, 15, fortalte han under årets sommerfotografering.

For kong Willem-Alexander var det, ifølge Vorsten, en overraskelse at høre, at Spaniens tronfølger, prinsesse Leonor, starter på samme skole som hans mellemste datter, prinsesse Alexia, 16, efter sommer.

https://imgix.billedbladet.dk/20210714-145424-2_28mb_0.jpg
Prinsesse Leonor og prinsesse Sofia på kongelig opgave sammen.
Foto: Ritzau Scanpix

De to prinsesser flytter begge til Wales, hvor de skal være elever på den internationale gymnasielle linje på UWC Atlantic College.

Skolen befinder sig i nærmest Harry Potter-agtige omgivelser på middelalderslottet St. Donat's Castle i Vale of Glamorgan, omkring 26 kilometer vest for hovedstaden Cardiff.

Kender hinanden

- De kender hinanden og jeg er sikker på, at de vil komme godt ud af det med hinanden, lød det fra kongen under årets sommerfotografering fredag formiddag.

Her fortalte han også, at han var ked af, at han på grund af coronarestriktioner ikke har kunnet vise Alexia skolen, hvor han også selv tidligere har været elev.

Blandede følelser

Dronning Maxima tilføjede, at hun synes, at det både er dejligt og forfærdeligt, at to af parrets tre døtre efter sommer forlader hjemmet.

https://imgix.billedbladet.dk/mega771559_023_1.jpg
Prinsesse Alexia, prinsesse Amalia og prinsesse Ariane.
Foto: Mega

Prinsesse Amalia tager nemlig et sabbatår efter gymnasiet og skal ud og se verden.

Læs mere om: