Fascinerende oplevelse: Se dronning Margrethe 73 meter under havet
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe var i dag næsten 200 meter under havoverfladen, da majestæten gik under vandet for at se et enestående kunstværk, langt under havoverfladen i Eusturoyartunnilin, kaldet Østerø-tunnelen. Den blev lukket en time for al kørsel, mens dronningen besøgte tunnelen for at se kunstværket.
Kunstværket, der associerer til en kæde af mennesker, måske der danser kædedans, er lavet i og omkring verdens eneste undersøiske rundkørsel. Rundkørselen ligger 73 meter under havoverfladen og er udsmykket af kunstneren Tróndur Patursson, som er en god og kær ven af dronningen.
Det var i øvrigt også Tróndur Patursson, som kronprins Frederik besøgte i hans hjem i udsendelsen, "Kongehuset på Færøerne", der blev sendt 24. maj på DR.
Tróndur Patursson var et år om at lave udsmykningen til rundkørslen, ligesom kunstneren har lavet den overdådige lyssætning, omkring rundkørslen, der ligger midt i dét, der er den længste tunnel på Færøerne med sine 11 kilometer. Tunnelen, der er en tosporet vejtunnel, stod færdig i december 2020 og forbinder de to største øer, Streymoy, hvor Thorshavn liggger og Eysturiya.
Nogle steder i tunnellen er der fire meter til havbunden over tunnelen, andre steder 189 meter. Rundkørslen, som dronningen besøgte er placeret i 73 meters bybde og er lavet, fordi den ligger midt under en fjord, med byer på hver side, så for at komme dem til gode, lavede man rundkørslen med veje, som fordeler sig mod byerne.
Anlægsprisen er på mere end én milliard og finansieres af dem, der dagligt bruger tunnelen, og det koster 75 kr. for en personbil at køre den længste strækning. P.t. er der godt 3.900 bilister i døgnet.
Se videoen med dronningens besøg under havet over artiklen.