Dronning Elizabeths barnebarn markerer milepæl
Der er lagt op til en helt speciel fejring på fredag for prinsesse Annes datter Zara Tindall og gemalen Mike Tindall.
Parret markerer en helt privat milepæl, når de fejrer deres 10 års bryllupsdag på fredag den 30. juli.
Zara og Mikes romantiske bryllup
Dronning Elizabeths barnebarn og hendes elskede Mike blev viet den 30. juli 2011 på en smuk sommerdag i Canongate Kirk, Edinburgh, i Skotland.
I et interview fra februar med The Times afslører Mike Tindall hemmeligheden bag sit fantastiske liv med Zara.
Bedste venner
- Hun har altid været min bedste ven. Det ændrer sig aldrig, siger Mike og kommer med en lille hemmelighed om det gode forhold…et tip, der måske kan bruges af andre kærestepar eller ægtefæller.
- Jeg ved ikke, om jeg har et godt råd. Hun har altid ret, er det et godt råd? Jeg tror, det giver god balance, kommer det fra en glad Mike Tindall.