Derfor må Silvia og Gustaf nok tidligt op på fredag
Klokken 04.00 fredag morgen fløjtes der op til en olympisk guldfinale i kvindefodbold med landshold fra Sverige og Canada på banen i Tokyo i Japan.
Det lokale kamptidspunkt i Japan er klokken 11.00, men tidsforskellen er ikke just på vor side under skandinaviske himmelstrøg i dette tilfælde.
Carl Gustaf og Silvia ser det meste
Desværre er kamptidspunktet ikke lige noget, der passer svenske fodboldfans, der skal følge kampen hjemme fra tv-stuerne i hele landet.
Også for de to store kongelige OL-fans kong Carl Gustaf og dronning Silvia er det en smule irriterende, at man skal stå så tidligt op for at se fodboldfinalen med de ultrapopulære svenske fodboldheltinder i aktion.
Hygge på Solliden
Kongen og dronningen har tidligere understreget, at de fra sommerslottet Solliden på Öland følger alle svenskere i kamp for medaljer.
Carl Gustaf har samtidig gjort det klart, at han ærgrer sig over, at han og dronningen ikke er i Tokyo i Japan for at være helt tæt på konkurrencerne.
- Det er så ærgerligt, kommer det fra kongen, der er flittig med at sende lykønskningstelegrammer, hver gang svenskere vinder medaljer ved OL.
Guld-hilsen fra Sverige
Forhåbentlig kan Carl Gustaf og Silvia fredag sende et guld-telegram til Sveriges kvindelandshold i fodbold.