Prinsesse Marie tilbage på arbejde
Prinsesse Marie er tilbage på arbejde i Danmark. Det er godt et år siden prinsessen har været fysisk tilstede ved en af sine protektioner, men nu sker det endelig.
Prinsessen har været savnet, men fordi hun bor i Paris har prinsessens gennem Corona-året passet sine protektioner på afstand, ligesom prinsess Marie få gange har optrådt på såkaldte video-konferencer og fra Paris sendt sine budskaber og hilsner.
Men nu er det slut. Nu kommer prinsesse Marie endelig til Danmark for at kaste glans over flere begivenheder.
Prinsessen vender tilmed tilbage til Schackenborg, hvor hun 13. august overværer åbningskoncerten ved den nye internationale klassiske musikfestival, Schackenborg Musikfest. Koncerten afholdes ikke uventet, på Schackenborg Slot, hvor prinsesse MArie og prins Joachim stadig har en lejlighed de kan råde over, når de er i Danmark.
Prinsessen er også protektor for Copenhagen Cooking, og den madfestival hos Dansk Indistri åbner prinsesse Marie 18. august, ligesom hun deltager i samme madfestivals høstfest på Frederiksberg fredag 20. august.
Sidst prinsesse Marie var i Danmark var, for bl.a at åbne en ny WeFood afdeling for Folkekirkens Nødhjælp i september sidste år.