7. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

I dag går det løs: Kan Mathias Gidsel få sin drøm opfyldt?

Mathias Gidsel
Mathias Gidsel
Foto: Ritzau/Scanpix
For Mathias Gidsel og det danske herrelandshold i håndbold venter en helt vanvittig spændende lørdag.

Der er lagt op til en episk guldgyser, når Mathias Gidsel og resten af det danske herrelandshold i håndbold spiller OL-guldfinale mod Frankrig i Tokyo i Japan.

Finalen bliver fløjtet i gang klokken 14.00 dansk tid og er en fornem afrunding på et historisk OL i Tokyo.

Mathias Gidsel er et fænomen

Danmark har med det unge fænomen Mathias Gidsel haft en fuldstændig forrygende sæson, der i januar bød på VM-guld efter finalesejr over Sverige.

Ved VM i Egypten dukkede Mathias Gidsel for alvor op på den store scene og viste Danmark og resten af verden, at han er en af de allerbedste spillere overhovedet.

Fik guld i Egypten

Gidsel fik guld i Egypten, og i dag finder vi ud af, om han og hans holdkammerater kan gøre det igen og vinde guld til Danmark, ligesom det blev til guld ved VM i Egypten for syv måneder siden.

For Mathias Gidsel vil det være helt vildt at få sin drøm om at blive olympisk mester for første gang opfyldt.

Danmarks håndboldherrer er i øvrigt forsvarende olympiske mestre.

Ved OL i 2016 i Rio de Janeiro vandt Danmark guldet efter finalesejr over Frankrig, som vi også møder i dag.

Danmark overraskede i Rio

Dengang var Frankrig favoritter, men Danmark anført af Mikkel Hansen og Niklas Landin overraskede og vandt i fornem stil.

I dag er finalen vurderet til at være helt åben, og der er ingen tvivl om, at der er et nervepirrende og tæt gulddrama i vente.

Forhåbentlig ender det med guld til Gidsel & Co.

KOM SÅ DANMARK!

Læs mere om: