Marie stolt af sin Joachim
Prins Joachim har haft en udfordrende tid efter en blodprop i hjernen i sommeren 2020, men han har kæmpet sig gennem den slemme tid med prinsesse Marie ved sin side.
Prins Joachim havde Marie ved sin side
Da prins Joachim var i aktion på racerbanen på Bellahøj til Copenhagen Historic Grand Prix, leverede han i ProAm-løbet en rigtig stærk præstation.
Særligt i finalen var Joachim virkelig godt kørende, og selvom det ikke blev til en plads på podiet, var prinsen godt tilfreds med indsatsen.
Flot finale
- Det gik faktisk godt, sagde Joachim ydmygt efter at have været på banen til finalen, der i øvrigt endte ganske dramatisk for hans team-kammerat og bedste ven Oscar Davidsen Siesbye.
I Team Cortina Racing-teltet ventede prinsesse Marie på Joachim efter finalen, og hun var tydeligt meget stolt af sin mands indsats.
Også Joachim og Maries søn prins Henrik var med på finaledagen.
Kongeligt kram
Joachim fik et varmt finale-kram og et kys af sin elskede Marie, der hele weekenden var ved hans side til Copenhagen Historic Grand prix.