Prinsesse Marie ankommer i flot stil til festival
For tredje gang på knap to uger er prinsesse Marie klar til et offentlig arrangement i Danmark.
Således ankom prinsesse Marie onsdag eftermiddag til åbningen af madfestivalen Copenhagen Cooking i Industriens Hus i København.
Lækker mad
Prinsesse Marie er protektor for den årligt tilbagevendende festival, der sætter fokus på den københavnske gastro-scene og Danmark som madland.
Over fem dage, fra den 25. - 29. august, omdannes Israels Plads ved Torvehallerne i København til festivalens hjerte og centrum.
Her præsenteres et program fyldt med spiseoplevelser, workshops, talks og musik til at sørge for den gode stemning.
Spændende program
På pladsen kan man blandt andet blive klogere på at lave klimavenlig mad, købe vine i den økologiske vinbar, smage særlige danske oste, håndlavede hotdogs og en helt ny saltkaramelis lavet på overskudsbrød, lave sin egen mad i det rullende madværksted, kreere evighedsbuketter til at tage med hjem samt opleve talks og debatter på debatscenen.
Allerede fra fredag d. 20. august vil der væree events rundt omkring i København.
Der er særligt fokus på to af FN's Verdensmål i år - "Ansvarligt forbrug og produktion" (verdensmål 12) og "Klima" (verdensmål 13), der er ramme om indslagene på debatscenen og i workshops.