Første gang nogensinde: Frederik skal prøve noget helt nyt til Royal Run
Der bliver gang i den over hele landet søndag den 12. september, når der skal løbes Royal Run.
Kronprins Frederik stiller stil start både i Sønderborg og i Odense, og så skal han prøve noget helt nyt i København.
Kronprins Frederik skal prøve noget nyt
For første gang nogensinde er der aftenløb på programmet i forbindelse med afviklingen af Royal Run.
Årets store kongelige motionsfest afsluttes med 10 kilometer løbet om aftenen i København, og her er kronprinsen efter planen i aktion.
Der løbes 10 kilometer fra klokken 19.00 søndag aften den 12. september.
Mary og Frederik træner
Frederik og Mary er i fuld gang med træningen til årets Royal Run, og kronprinsen har i et opslag på kongehusets Instagram-profil gjort rede for sin og Marys plan på den store løbedag den 12. september.
- Om aftenen samles vi i København og på Frederiksberg, hvor jeg stiller til start på 10 kilometer-distancen, lyder det blandt andet fra kronprinsen.