Efter chok-besked om Ingrid Alexandra: Så mange andre kongelige har været syge
For første gang er også den norske kongefamilie ramt af coronavirus.
Søndag aften meddelte det norske kongehus, at 17-årige prinsesse Ingrid Alexandra, der er nummer to i den norske tronfølge, er blevet testet positiv for corona og nu befinder sig i isolation hjemme på Skaugum.
De andre medlemmer af kongefamilien er ikke testet positive.
Kronprinsessepar smittet
Det er langt fra første gang, at en kongelig er ramt af coronavirus.
Senest var det kronprinsesse Victoria og prins Daniel, der blev smittet med coronavirus i marts 2021.
De havde heldigvis kun milde symptomer og kunne endda arbejde hjemmefra undervejs.
Blandt de første
Som en af de første kongelige blev prins Charles testet positiv for coronavirus i marts 2020, hvorefter han gik i isolation i syv dage i sin skotske residens Birkhall i Aberdeenshire.
Han havde kun milde symptomer, men mistede sin smags- og lugtesans, mens han var syg.
Far og datter fik virus
Forinden var også fyrst Albert af Monaco blevet smittet med virussen.
Han fortalte efterfølgende til People Magazine, hvor mærket af sygdommen han var i flere måneder efter med voldsom træthed.
Også hans datter, Jazmin Grimaldi, har været smittet.
Hård periode
Prins William skulle efter sigende have været testet positiv i april sidste år, men valgte, ifølge britiske medier, at holde det hemmeligt for ikke at skabe panik hos folk.
Derudover har prinsesse Michael af Kent, der er gift med dronning Elizabeths fætter, fortalt, været hårdt ramt af coronavirus og lidt af blandt andet feber og ekstrem træthed.
Gravid prinsesse syg
I den belgiske kongefamilie var prinsesse Claire ramt af virussen i marts sidste år, hvilket vakte stor bekymring hos hendes mand, prins Laurent, fordi hun i forvejen kæmper med et svækket immunforsvar.
Den 26. november meddelte det svenske kongehus, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia var blevet testet positive.
På det tidspunkt var prinsesse Sofia gravid med parrets tredje barn, men det påvirkede heldigvis hverken barnet, prins Julian, eller graviditeten.
Det danske kongehus ramt
Kort før jul, den 7. december 2020, udsendte det danske kongehus en pressemeddelelse om, at kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste søn, prins Christian, 15. var blevet smittet med Covid-19.
Ingen andre i familien blev smittet.