Prinsesse Tatiana fejrer kærligheden: Deler privat billede fra brylluppet med Nikolaos
25. august 2010 sagde prins Nikolaos og hans elskede Tatiana ja til hinanden ved et romantisk ø-bryllup på den græske ø Spetses.
Parret kan altså fejre 11-års bryllupsdag, og det har prinsesse Tatiana markeret på de sociale medier.
Med et hidtil uset billede fra brylluppet fejrer prinsessen kærligheden mellem parret, der stadig virker lige forelskede og glade.
"Tillykke med bryllupsdagen. Skål for endnu en runde om solen. Tak fordi du gennemfører livets baner med mig," skiver prinsesse Tatiana til billedet, der viser det nygifte par, der nyder den græske augustaften med hver sin drink.
Brylluppet fandt sted i Grækenland, men parret boede i 2010 stadig i London.
Det er siden blevet ændret, og prins Nikolaos og prinsesse Tatiana er i dag de eneste af dronning Anne-Marie og kong Konstantins børn og svigerbørn, der bor i Grækenland.