Lene Beier overrasker: Derfor er hun gift to gange
Tv-vært Lene Beier introducerer, guider, trøster, skælder ud og hepper ALTID på kærligheden mellem deltagerne i programmet ”Landmand søger kærlighed”.
Privat banker hendes hjerte for Anders, som hun gav sit "JA!" for 15 år siden. Og igen for seks år siden.
Gift i Las Vegas anden gang
Anden gang, de sagde ja til hinanden, var den 17. oktober 2015 i Graceland Wedding Chapel, hvor de blev viet af ”Elvis”.
Parret ville gerne dele deres kærlighed til hinanden med deres børn, Arthur og Otto, og havde desuden talt om, at det kunne være sjovt at blive gift i Las Vegas, hvis de engang kom dertil, har Lene Beier tidligere fortalt i et interview i BILLED-BLADET.
Har fejret krystalbryllup
Lene og Anders har netop fejret krystalbryllup, som de fejrede i den svenske natur “med sokker i sandalerne, unger, der ser på frøer, og mad over bål” ifølge Lene Beiers opdatering på Instagram, hvor hun også takkede sin mand for 15 års ægteskab og 19 års kærlighed.
Se billederne og læs mere om Lene Beiers store kærlighed i denne uges BILLED-BLADET.
Hver tirsdag aften kan du se Lene Beier hjælpe seks landmand med at finde lykken i “Landmand søger kærlighed” på TV 2 kl. 20.00.
Se årets deltagere i galleriet herunder: