29. aug. 2021
Af Marianne Singer

Kæmpede for kærligheden: Harald og Sonja fejrer 53-års bryllupsdag

Et vidunderligt portræt af kong Harald og dronning Sonja fra januar 2021, hvor de fejrede 30 år som kongepar. 
Et vidunderligt portræt af kong Harald og dronning Sonja fra januar 2021, hvor de fejrede 30 år som kongepar.
Foto: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff
Kong Harald og dronning Sonja måtte skjule deres kærlighed i ni år, inden de kunne sige ja til hinanden. Søndag fejrer de 53-års bryllupsdag og kan glæde sig over deres stadig store kærlighed til hinanden.

For kong Harald, 84, og dronning Sonja, 84, er der masser at fejre søndag, hvor de har 53-års bryllupsdag.

Ikke alene har de holdt sammen i de mange år og været en trofast støtte til hinanden på trods af en hård start.

Men sammen kan de også nyde deres store familie, der består af børnene, kronprins Haakon, 48, og prinsesse Märtha Louise, 49, og deres familier med i alt seks dejlige børnebørn.

https://imgix.billedbladet.dk/2cdfcee360b1b528ed101ce800ffeda760d1da318b857.jpg
Det norske kongepar på et officielt portræt fra den 23. juni 2021 i anledning af 30-årsdagen for, at de blev velsignet som Norges nye kongepar.
Foto: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff

Svær start

Det var ellers ikke nemt for daværende kronprins Harald og Sonja Haraldsen, da de begyndte deres forhold i 1959.

For både kong Olav og flere norske politikere brød sig bestemt ikke om, at den kommende konge havde fundet sammen med en borgerlig kvinde.

Romantisk bryllup

I hele ni år måtte det unge par skjule deres kærlighed, inden de endelig kunne sige ja til hinanden som ægtefolk den 29. august 1968 i Oslo Domkirke.

Sidenhen har de været der for hinanden under både op- og nedture i familien og aldrig veget fra hinandens side.

Læs mere om: