Mary og Frederik er klar: Det bliver en dag med store følelser
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik repræsenterer kongehuset i morgen, søndag den 5. september, når der er Flagdag for Danmarks udsendte.
Mary og Frederik på Kastellet
Kronprinsparret deltager i tre aktiviteter i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte.
Den ene aktivitet afvikles på Kastellet i København klokken 12.00 og byder blandt andet på højtidelig kransenedlægning, mens den anden begivenhed er en gudstjeneste i Holmens Kirke klokken 14.15.
De store følelsers dag
Både kransenedlægning på Kastellet og gudstjenesten I Holmens Kirke kalder på de store følelser, og kronprinsparret har ved tidligere markeringer af den særlige dag vist, at begivenheden berører dem dybt.
Specielt når man hædrer de danskere, der har mistet livet på mission i udlandet, rammer det Mary og Frederik, de efterladte og alle andre deltagere i hjertet.
Flot parade på slotspladsen
Flagdagen rundes af kl. 15.45 med Parade på Christiansborg Slotsplads for de udsendte siden flagdagen 2019.
Paraden vil omfatte omkring 1200 soldater, og der er deltagelse af blandt andre de efterladte til dræbte soldater, kronprinsparret samt statsministeren.
Vigtig officiel flagdag
Den 5. september er den officielle Flagdag for Danmarks udsendte.
Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009, og formålet med Flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark samt at anerkende den professionelle indsats, som de yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.
BILLED-BLADET er med
Du kan følge med i kronprinsparrets deltagelse i aktiviteten ved kastellet og i gudstjenesten i Holmens Kirke samt i paraden på Christiansborg Slotsplads her på vores website i morgen søndag 5. september.