Læs også
Vild samling: Kom med ind i Letizias sko-skab
Spaniens dronning Letizia, 48, har på en opgave i denne uge vist flot sans for genbrug.
Hun valgte nemlig en fin overdel med blomsterbroderier, som stammer fra svigermor dronning Sofias garderobeskab.
Det skriver Daily Mail.
Ifølge avisen er der tale om en overdel, der har 40 år på bagen, og som er set på dronning Sofia tilbage i 1981, hvor hun havde den på ved et besøg i den italienske hovedstad Rom.
Dronning Letizia havde den smukke bluse på til en frokost på slottet i Madrid med Chiles præsident Sebastian Pinera, der er på officielt besøg i Spanien.
Se billederne af dronning Letizia i fint genbrug i galleriet øverst i artiklen og se billedet fra 1981 hos Daily Mail.