Vild jubel: Prinsesse Isabella vidne til magisk aften
Kronprinsparrets ældste datter prinsesse Isabella, 14 år, nød en fed aften på Østerbro i i København, da der tirsdag var fodboldlandskamp i Parken.
Isabella var sammen med en god veninde og hendes far til herrelandsholdets VM-kvalifikationskamp mod Israel.
Prinsesse Isabella i godt selskab
Kampen var helt afgørende for at nå tættere på kvalifikation til VM i Qatar næste år, og efter fem sejre lå Danmark på en førsteplads i gruppen foran Israel, der op til besøget i Parken havde vist skræmmende form.
Derfor var der lagt op til en hård og tæt kamp i Parken, hvor Isabella var på tilskuerpladserne sammen med 35.000 ellevilde roligans.
En helt magisk aften
Prinsesse Isabella og alle i Parken samt seerne foran tv-skærmen på Kanal 5 blev vidner til en helt magisk fodboldaften set med danske briller.
Kasper Hjulmands landshold vandt hele 5-0 og spillede sprudlende fodbold, hvilket fik prinsesse Isabella og alle andre tilskuere på nationalstadion til at juble vildt fra første fløjt og til et godt stykke efter kampen var fløjtet af klokken lidt over 22.30 tirsdag aften.
Efter kampen kaldte træner Hjulmand aftenen for "magisk", og intet ord beskriver de danske spilleres indsats samt stemningen på stadion bedre.
Vild kamp af Mikkel Damsgaard
Prinsesse Isabella var også til fodbold under EM-slutrunden, og det er nok ikke sidste gang, hun har været til bold i Parken, hvor Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Joakims Mæhle og ikke mindst Mikkel Damsgaard sørger for dynamitfodbold, som ikke er set siden de glade 80’ere.