12. sep. 2021
Af Karina Didriksen

Lagde du mærke til det? Mille Funk kom til at slå Lakserytteren

Lakserytteren og Mille Funk.
Lakserytteren og Mille Funk.
Foto: Hanne Juul
Det gik lidt vildt for sig mellem Mille Funk og Lakserytteren under ”Vild med dans”-premieren.

De alvorlige miner skulle findes frem under den tango, som Mille Funk og Lakserytteren dansede i premieren på ”Vild med dans” den 10. september.

Parret afslører nu, at det kom til at gå lidt for vildt for sig i slutningen af dansen, som indbragte dem en ottendeplads.

- Vi er megaglade, og jeg fornemmer, at Laksen har fået endnu mere blod på tanden, sagde Mille Funk til BILLED-BLADET efter showet, hvorefter Lakserytteren indskød med et smil:

- Og det siger du ikke kun, fordi du kom til at slå mig i hovedet?

Kom til at ramme ham

Måske lagde du selv mærke til det, men ellers fortæller Mille Funk her, hvad der skete på dansegulvet for rullende kameraer.

- Ja, jeg kom til at slå Laksen i hovedet! Det var til sidst i dansen, hvor jeg lige kom til at ramme ham, fortalte danseren med et grin.

- Jeg tror ikke, man ser det, men jeg er lidt øm efter Milles knytnæve!, lød det med et glimt i øjet fra YouTube-stjernen.

https://imgix.billedbladet.dk/20210910_vmd_prg_13853_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: