Frisk Kronprins Frederik leverer varen til Royal Run i Odense
Kronprins Frederik så tændt ud og var storsmilende, da han til Royal Run i Odense løb One Mile.
Frederik så frisk ud og virkede i fin form efter at have varmet op til Odense-løbet søndag eftermiddag med en gang formiddags-Royal Run i Sønderborg.
Kronprins Frederik havde fart på
I Odense løber 7000 danskere med, og kronprins Frederik og hans odenseanske løbekammerater startede deres motionsfest i fuld fart fra Jernbanegade, hvor der var jubel over den royale deltagelse.
Travl dag for kronprinsen
Fra Odense Sønderborg kører kronprins Frederik videre til København, hvor han skal løbe One Mile-æresrunden sammen med både olympiske og paralympiske atleter.
Flot finale
Kronprinsen slutter ifølge planen dagen af med at være en del af 10 km-løbet i aften i København med målområde ved Amalienborg.
Corona udsatte løbet
Royal Run så første gang dagens lys i 2018, hvor det blev afholdt i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.
Her løb omkring 70.500 med i Danmarks fem største byer, og i 2019 steg tallet til over 82.000 deltagere.
I 2019 kunne kronprinsen ikke løbe med på ruten, da han i tiden op til løbet fik konstateret en mindre diskusprolaps.
BILLED-BLADET følger Royal Run tæt
I løbet af søndagen vil BILLED-BLADET følge Royal Run-løbefesten med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary tæt.
Og du kan følge med i de kongeliges spændende dag her på vores website.