Charlene deler billeder af børnene: Hvad er der sket med datteren?
Fyrstinde Charlene af Monaco deler gerne små glimt af sin hverdag på Instagramprofilen Hshprincesscharlene, og hun har i disse dage lagt nye billeder op af sine og fyrst Alberts to børn.
Billederne, fyrstinde Charlene har delt, er fra et hundeshow, som tvillingerne Jacques og Gabriella besøgte med deres faster prinsesse Caroline og kusiner.
Men hvad er der sket med prinsesse Gabriella?
På billederne ses den seksårige pige i kørestol og med benet i gips. Hun bliver sødt skubbet rundt i kørestolen af både faster prinsesse Caroline og tvillingebroren Jacques.
Til billederne på Instagram vælter det ind med ”God bedring”-beskeder til den uheldige prinsesse, som sikkert blot er kommet til skade, som de fleste børn jo gør en gang imellem.
På trods af skaden ser prinsesse Gabriella og tvillingebroren Jacques ud til at have en skøn dag blandt familie og hunde. Du kan se billederne herunder.
Paladset i Monaco har ikke meldt noget ud om Gabriellas skade.