12. sep. 2021
Af Marianne Singer
Forrygende løb i Jylland: Mary kom i mål på elegant vis
Kronprinsesse Mary i højt humør under løbet i Aalborg søndag.
Foto: Ritzau Scanpix
Det var en overbevisende præstation, som kronprinsesse Mary leverede til Royal Run i Aalborg.
Det var med en flot tid og et stort smil, at kronprinsesse Mary løb i mål i Aalborg søndag eftermiddag.
De fem kilometer gennem byen klarede den kongelige løber på elegant vis de fem kilometer med en overbevisende tid på 27,03 minutter.
I godt selskab
Kronprinsesse Mary havde under sin løbetur godt selskab af blandt andre Anne Sofie Jensen fra Nibe Håndboldklub, der er kendt som en stor inspirator i lokalsamfundet.
Der blev også god tid for kronprinsessen til at tale med de andre løbere og give high fives under turen og rose den gode stemning i byen.