13. sep. 2021
Af Karina Didriksen

Pernille Blume om lyserød drømmekjole: Inspireret af Hollywood-stjerne

Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.
Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.
Foto: Hanne Juul
Svømmeren Pernille Blume bar en smuk kjole, da hun dansede quickstep med partneren Morten Kjeldgaard.

Pernille Blume så fantastisk ud i en lyserød kjole, da hun fik sin debut på dansegulvet med Morten Kjeldgaard til ”Vild med dans”-premieren den 10. september.

Efter showet afslørede den 27-årige svømmer en særlig detalje om den smukke kreation.

- Den er inspireret af skuespilleren Blake Livelys Met Gala-kjole og en kjole af Gigi Hadid. Den er fusioneret til en Pernille-drøm!, udbrød en begejstret Blume.

https://imgix.billedbladet.dk/upiphotostwo448500_1.jpg
Foto: MEGA

En prinsessekjole

Hollywood-stjernen Blake Lively bar en lyserød kjole til Met Gala i 2016, og det var altså den, som Pernille Blume og systuen hentede inspiration fra.

- Jeg har været en del inde over kjolen, og den er meget mig. Den er lyserød, har røde blomster på og er totalt prinsesseagtig, sagde OL-vinderen og tilføjede med et smil:

- Så det er klart en drømmekjole, og den er noget af det smukkeste, jeg længe har set.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp2072_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: