Sådan har Lasse Rimmer det efter skilsmissen
TV-vært Lasse Rimmer og blogger og influencer Line Hoffmeyer meldte for nylig ud, at de ikke længere danner par.
Ifølge Line Hoffmeyer skilles hun og Lasse Rimmer som venner og med en dyb respekt og stor kærlighed for hinanden.
Rimmer og Hoffmeyer blev gift i slutningen af august 2019.
Lasse Rimmer er glad
Da BILLED-BLADET lørdag aften mødte Lasse Rimmer til gallapremieren på ”En Folkefjende” på Nørrebros Teater, åbnede han op om situationen lige nu, og om hvordan han har det efter bruddet.
- Det går fint. Det tænker jeg ikke så meget over. Vi er jo på vej i teatret nu. Nej alt er fint. Alle er glade. Eller så glade som man kan være omstændighederne taget i betragtning, kommer det fra Lasse Rimmer, der har travlt med tv-arbejde.
Falder fint i hak
- Vi har lige afsluttet sæson 5 af Stormester, og så skal vi sandsynligvis til at lave et par sæsoner mere af Krejlerkongen. Det skal lige falde lidt i hak med familielivet. Det falder fint i hak allerede, siger Rimmer.