26. sep. 2021
Af Karina Didriksen

Sygeplejeskolen er tilbage: Her er din guide til sæson 4

Molly Egelind genoptager rollen som Anna i den nye sæson af ”Sygeplejeskolen” på TV 2 Charlie. Her kan du se billeder af alle karaktererne og lære dem bedre at kende.

Kærligheden blomstrer i den fjerde sæson af ”Sygeplejeskolen”, som har premiere søndag den 26. september.

Molly Egelind vender tilbage som sygeplejeeleven Anna, der er blevet kæreste med Ole igen, efter hun har genvundet hans tillid.

Hendes veninde Lis er stadig kæreste med dr. Friis, Else har fundet kærligheden med portøren Finn, og Peter er i et fast forhold med stewardessen Birgit.

Hemmeligheder og dilemmaer

Fjerde sæson foregår i efteråret 1953, hvor de to sygehuse Fredenslund og Sankt Helene er blevet lagt sammen.

Hospitalsinspektøren har ansat den tidligere oversygeplejerske søster Elisabeth, spillet af Lotte Andersen, som ny viceforstanderinde, og det bliver ikke helt problemfrit.

Under overfladen lurer mørke hemmeligheder, og sygeplejeeleverne står over for svære etiske dilemmaer.

Se alle billederne

Du kan lære alle karaktererne i sæson 4 bedre at kende ved at klikke i galleriet øverst i artiklen.

Fjerde sæson af ”Sygeplejeskolen” har premiere på TV 2 Charlie søndag den 26. september kl. 21.00. Der kommer seks afsnit.

Mange af seriens stjerner var for nyligt samlet til et pressemøde om den nye sæson.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp3812.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: