Tina Müller er stadig smaskforelsket: Det er virkelig dejligt
Da Kronprinsparrets Priser-showet løb over skærmen lørdag aften på DR1, var det med Tina Müller og Kåre Quist som kompetente værter.
Tina og Kåre var sammen med kronprinsesse Mary og kronprins Frederik med til at sørge for, at showet i Vejle Musikteater hang sammen og blev en succes på live-tv.
Tina Müller fik flot debut
Tina Müller debuterede i år som vært for Kronprinsparrets Priser.
Tidligere har det været Stéphanie Surrugue, der har dannet værtspar med Kåre Quist.
For Tina var det noget helt særligt at være tæt på Mary og Frederik i forbindelse med showet.
Stort at være en del af kronprinsparrets show
- Det er stort at tage del i deres show, sagde Tina, da BILLED-BLADET talte med hende, efter den store og spændende udfordring.
Det er virkelig dejligt
Vi spurgte også Tina, om der er noget nyt med hende og den kæreste, hun i april fortalte os om.
- Nej, ikke andet end at vi stadig er kærester. Det er virkelig dejligt, så det går, som det skal, kom det fra en glad og forelsket Tina Müller.